Sønderjyske spillerne viste stor moral dagen inden nytårsaften, da de to gange var bagud i opgøret imod rivalerne fra Esbjerg Energy - men begge gange formåede holdet at komme tilbage og endte også med at tage en ganske fortjent 5-4 sejr efter overtid.

En af de store forskelle på kampene i øjeblikket, sammenlignet med dem der blev spillet for 4-5 uger siden er netop spillernes evne til at komme tilbage - der skal uddeles stor ros for holdets engagement i kampene, hvor der bliver kæmpet indædt om hver eneste puck i samtlige skift i minimum 60 minutter.

Der bliver også brug for hårdt arbejde, når 2026 skydes i gang i morgen med et opgør ude mod Frederikshavn White Hawks - holdet befinder sig i øjeblikket på en niendeplads i tabellen, men holdet har siden ankomsten af deres nye østriske målmand Max Zimmerman for 14 dage siden, spillet ene tætte kampe og kun marginalerne har manglet i at de har fået fuldt udbytte af anstrengelserne - de har dog hentet point i kampene imod både Rungsted Seier Capital og Aalborg Pirates.

Sønderjyske spillerne burde være advaret - seneste White Hawks sejr skal man tilbage til midt i november for at finde og ja, det var desværre over os, så vi må forvente et lyseblåt mandskab som i morgen tørster efter revanche.

Med det spil og den arbejdsmoral som vi har lagt for dagen i de seneste uger, så er der absolut også muligheder i opgøret.

Det bliver vigtigt fortsat at holde fokus på det defensive arbejde og så skal der sædvanen tro spilles med overblik og sikkerhed, da vi ved at nordjyderne kan være farlige i omstillingsspillet - og naturligvis skal der vi være skarpe på eventuelle friløbere og såkaldte 100% chancer.

Husk at vi i denne måned spiller hjemme d. 16/1 og 30/1 imod henholdsvis Esbjerg Energy og Rungsted Seier Capital.


JFM Play skifter navn og bliver til DirekteSport 2025 rundes af på udebane, med et brag af et derby imod rivalerne fra Esbjerg