Lars Engel, Direktør, der sammen med sin bror John Engel ejer F. Engel, siger om aftalen:
"Vi glæder os over den nye ejerkreds og den positive udvikling, klubben er inde i, og som virksomhed bakker vi naturligvis op.
Vores tre brands ENGEL, SUNWILL og DEERHUNTER vil være synligt repræsenteret i is-arenaen i Vojens, og vi ser frem til et stærkt samarbejde, der styrker både sporten, fællesskabet og regionen.
Det er vigtigt for os at støtte op om det lokale fællesskab. Sønderjyske Ishockey er en stærk ambassadør for Sønderjylland, og vi er stolte af at være en del af den udvikling, klubben er i gang med."
Lasse Jacewicz, Sponsorkonsulent i Sønderjyske Ishockey, siger om aftalen:
"F. Engel har gennem mange år været en trofast og værdifuld samarbejdspartner. De er en stærk ambassadør for både Sønderjylland og den elitesport der bliver dyrket i hele landsdelen. Derfor er vi særligt glade for, at vi nu har indgået en udvidet og styrket aftale for de kommende fire år. Aftalen understreger deres fortsatte tillid og opbakning til ishockeyen i Vojens samt de mange spændende initiativer, vi har i gang."

På billedet ses Lasse Jacewicz, Sponsorkonsulent i Sønderjyske Ishockey & Lars Engel, Direktør, F. Engel.
Tak for støtten og tak for tilliden
Vi ses på de lyseblå lægter 🩵
Sammen løfter vi Sønderjylland. 💪