I fredags lykkedes det os at tage Herning Blue Fox på sengen og via stenhårdt arbejde, plus en yderst disciplineret indsats, at besejre dem med 3-2.
Siden mødet i sidste uge, så har midtjyderne på udebane vundet 3-2 over tabellens nr. to fra Herlev Eagles, imens vi selv hentede tre point, ved hjemme at besejre Rungsted Seier Capital med 4-2 efter et opgør, hvor især vores defensive spil lykkedes godt.
I morgen kommer Herning Blue Fox atter på besøg i Sydjysk Sparekasse Arena og her åbner dørene til foyeren allerede kl. 17, så det er muligt at nyde en øl eller sodavand, inden der er adgang til selve arenaen fra kl. 18.00.
For at få point ud af opgøret i morgen aften, så skal der arbejdes stenhårdt i samtlige 60 minutter - der skal være fokus på at få lukket godt af bagude - der skal spilles med omtanke og tages kloge beslutninger i offensiven.
Det er en stor opgave der venter Sønderjyske spillerne i morgen aften, men hvis spillerne går ind til kampen med samme ydmyghed, disciplin, koncentration og ikke mindst dedikation, som vi så i fredags i Herning og mandag aften på hjemmebanen, så er intet umuligt for den der bærer viljen i det lyseblå hjerte.
Der vil også være mulighed for at vinde en gameworn trøje, for der er nemlig også shirt off your back.
Fredagsbrag imod DM favoritterne fra Herning
Lars Jensen
Så er det tid til sæsonens fjerde møde med Herning Blue Fox