For både Mathias og Lucas har rejsen gennem Sønderjyske-systemet været lang. Begge har været en del af klubbens talentudvikling gennem ungdomsårene, arbejdet sig gennem divisionsholdet og fået muligheden for at repræsentere Sønderjyske Ishockey i Metal Ligaen.
De er begge stærke eksempler på det arbejde, der hver dag bliver lagt i udviklingen af lokale talenter i Vojens.
Mathias Kløve Mogensen udtaler:
"Tak for alt Sønderjyske. Det er mig en ære at spille foran jer fans, siden jeg først rykkede op som ung. I har taget så
godt imod mig.
Derudover vil jeg sige tusind tak til alle de forskellige spillere, jeg har spillet med igennem tiden, hvilket har ført til en masse gode venskaber. Det er jeg rigtig taknemmelig for – og det bliver helt sikkert et på gensyn!"
Lucas Ahrenkiel har gennem sin tid i klubben vist stor dedikation til sporten og til arbejdet omkring holdet. Han har været en vigtig del af divisionsholdet og samtidig grebet de muligheder, han har fået på liganiveau.
Sønderjyske Ishockey takker Lucas for hans indsats, professionalisme og engagement i den lyseblå trøje og ønsker ham alt det bedste på den videre rejse.
For både Mathias og Lucas gælder det, at dette ikke føles som et farvel, men snarere et på gensyn. Begge har dybe rødder i Vojens og vil altid være en del af den lyseblå historie.
Sønderjyske Ishockey ønsker dem begge alt det bedste fremover.
Tak for indsatsen 💙