Det ligner på forhånd et lille nøgleopgør i kampen om en plads i Final4, når Aalborg Pirates gæster Sydjysk Sparekasse Arena.

Nordjyderne har lige som os spillet 11 kampe, men har et enkelt point mindre og er i øjeblikket de nærmeste forfølgere i tabellen.

Så sent som sidste fredag, hentede et godt kæmpende Sønderjyske mandskab to vigtige point, på en svær udebane i netop Aalborg.

Nordjyderne har indenfor kort tid hentet tre stærke imports ind - et tydeligt signal om at de går stenhårdt efter en plads i final4 - der vil vi naturligvis også gerne være med og derfor ligner det på forhånd en form for nøglekamp fredag aften i Sydjysk Sparekasse Arena.

Cheftræner Casper Stockfisch ser frem til kampen og håber på en god opbakning.

- Jeg synes vi spiller en rigtig god udebanekamp fredag aften i Aalborg og det havde på ingen måder været ufortjent, om vi havde fået alle tre point med hjem - vi fik en fantastisk opbakning af de medrejsende fans og det får vi også brug for i morgen aften.
Jeg er ikke uenig i, at det er en form for nøglekamp i morgen, men det bliver resten af kampene indtil vi rammer Final4 cuttet d. 2 November også.
For os gælder det om at holde os til vores gameplan som bl.a. er at spille uden stor risiko, for Aalborg er stærke i deres omstillingsspil.
Det bliver lige som sidste fredag, en tæt og intens omgang ishockey og forhåbentligt med en masse lyseblå fans på lægterne lyder det fra Casper Stockfisch.


Vigtig kamp i vente fredag aften i Aalborg